Vælg klassetrin
9-klasse
10-klasse
11-klasse
Region

Find din ordblinde-efterskole

Bork Havn Efterskole

Midtjylland

Vores omgivelser og faciliteter giver dig alle muligheder for udvikling

Bork Havn Efterskole er for aktive unge, der er ordblinde, og har lyst til et efterskoleår med fokus på udvikling både fagligt og personligt.

Efterskolen Solbakken

Sjælland

Vi er en efterskole for ordblinde, unge med dysleksi og dyslektiske træk og unge med specifikke læse-og skrivevanskeligheder. Vi optager 71 elever mellem 14 og 18 år.

Lidt om skolens historie.

Skolens bygninger blev købt af en gruppe mennesker, da kommunen lukkede Solbakkenskolen 1973. Man vil starte en efterskole for “læse-retarderede” unge, som ordblinde hed dengang. Efterskolen Solbakken åbnede sine døre for det første hold elever 1. august 1974. I årenes løb er efterskolen for ordblinde vokset i elevantal, og dermed også i bygninger. Idag består skolen af skolebygningen, fem elevhuse, og hallen.

Emmerske Efterskole

Sønderjylland

Emmerske Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder.

Vi ligger i regionens sydvestlige hjørne, tre kilometer fra Tønder, tæt på Tøndermarsken og ikke langt fra grænsen. Vi har 84 elever fordelt på 8., 9. og 10. årgang. Vi modtager vores elever fra hele landet. Alle medbringer deres erfaringer og ofte også en del nederlag fra det danske skolesystem. Alle har faglige vanskeligheder, og alle har forskellige faglige færdigheder, som undervisningen på Emmerske Efterskole tager hensyn til og udgangspunkt i. Vi anser det som vores vigtigste opgave, at få vores elever klædt på til at gå videre i uddannelsessystemet – både fagligt og personligt.

Farsø Efterskole

Nordjylland

Linjefag og valgfag inden for idræt, friluftsliv, vandsport, billedkunst, håndværk, event og musik.

Tag springet. Tag på efterskole.

Undervisning med fokus på faglighed, it og prøver i alle fag.
Rejser til Tanzania, Slovakiet, Island og Thailand

Gylling Efterskole

Østjylland

Gylling Efterskole er skolen for dig som ønsker et efterskoleophold, hvor undervisningen er tilrettelagt efter dine behov.

Undervisning er indrettet til, at alle kan være med, da vi er en efterskole for elever med læse- og staveproblemer.

Gylling Efterskole byder bl.a. på:

  • utallige valgfag i idræt, musikfag og kreative værksteder
  • mange faciliteter til undervisning og fritid
  • niveauinddelt undervisning med små holdstørrelser
  • IT som en naturlig del af undervisningen
  • et engageret personale
  • naturskønne omgivelser m.m.

Hjembæk Efterskole

Sjælland

Hjembæk Efterskole er et tilbud til normalt begavede elever, med læse- og stavevanskeligheder, og deraf følgende problemer med boglig indlæring.

Skolen prioriterer vejledning højt. Skolens håndværker- og kreative værksteder fungerer som en ”læreplads” for elever, som søger en praktisk uddannelse. Kombinationen ”prøv det i praksis” virker som en afklaring af interesser og uddannelsesmuligheder. Skolen er centralt placeret mellem Holbæk og Kalundborg. Der afholdes afgangsprøver i fp9 og fp10 i dansk, matematik og engelsk.

Hobro Ordblinde Efterskole

Nordjylland

På Hobro Ordblinde Efterskole får du et fedt efterskoleår, hvor du både bliver bedre fagligt og finder ud af, hvilke andre kompetencer du har, når du skal vælge ungdomsuddannelse, arbejde og fremtid.

Vores elever kan noget, vil noget og bliver til noget

Her på skolen vil du møde andre unge, der har lignende udfordringer. Vi ved, hvor vigtigt det er for dig at tage en ungdomsuddannelse. Derfor gør vi rigtig meget for at give dig de værktøjer, du får brug for, for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse.

Vi er en eksamensskole. Det betyder, at vi i samarbejde med dig og dine forældre vurderer, hvilke af fagene, dansk, matematik eller engelsk, du kan klare at gå til prøve i efter 9. klasse.

  • 8 erhvervsrigtige værksteder
  • Undervisning på små hold og niveauinddelt
  • Udlevering af Ipad med Apps
  • 8. 9. og 10 klasse.

Holte-Hus Efterskole

Sjælland

Holte-Hus Efterskole er en efterskole for normaltbegavede ordblinde elever.

Skolen tilbyder udviklende aktiviteter og en tryg ramme med fokus på faglig og personlig udvikling. Eleverne styrkes fagligt omkring deres ordblindhed og kan se frem til spændende arrangementer, foredrag, filmaftener, skiture og studieture. Hos os går eleverne til eksamen.

Kragelund Efterskole

Midtjylland

På Kragelund Efterskole er trivsel en kerneværdi.

Kragelund Efterskole er en efterskole for unge mennesker med læse- og stavevanskeligheder. Vi har mere end 20 års erfaring i arbejdet med unges læse- og stavevanskeligheder. På Kragelund bruger vi de nyeste og bedste digitale hjælpemidler i undervisningen. På Kragelund Efterskole er der mulighed for at tage prøver. Vi mener ikke, man kan blive bedre til at læse og skrive, hvis man ikke trives. Efterskolen er centralt placeret mellem Vejle og Horsens – få kilometer fra afkørsel 58 på motorvej E45.

Lystruphave Efterskole

Midtjylland

Vi støtter og udvikler vores ordblinde elever.

Lystruphave Efterskole er en skole skræddersyet til ordblinde elever. Hver dag er en oplevelse fyldt med liv og læring. Efterskolens lærere er uddannet til at støtte og udvikle ordblinde elevers evner, så hver elev kan udfolde sit potentiale. Eleverne lærer at anvende teknikker og redskaber, der er udviklet specifikt til at tackle udfordringerne ved ordblindhed, så undervisningen bliver meningsfuld og engagerende.
Livet på Lystruphave Efterskole handler om mere end undervisning. Det handler om at skabe et miljø, hvor eleverne føler sig set, forstået og støttet. Det handler også om at give eleverne erfaring med, at vi alle er del af et fællesskab, vi har indflydelse på og ansvar for.

Magleby Efterskole

Fyn

Magleby Efterskole er en ordblindeefterskole med 88 elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse.

Vi optager elever, der er testet ordblinde (både i gult og rødt felt). Vi gør os umage med at finde ind til den enkelte elev. Vores mål er at skabe et læringsmiljø, hvor vi motiverer hver enkelt og hvor vi skaber succesoplevelser, der styrker deres selvværd, faglige kunnen og mod på fremtiden.

På Magleby Efterskole handler det ikke kun om faglighed – det handler også om at udvikle den enkelte elev som person. Vi tilbyder en række forskellige valgfag såsom bueskydning, dykning, fodbold, kreacafé, ridning, jagttegn, syværksteder, brætspil, badminton, golf og mange flere. Derudover har vi 5 seje linjefag: Event & Performance, Outdoor, Design, Værksted og Gourmet.

Hos Magleby Efterskole skaber vi rammerne for, at eleverne kan vokse både fagligt og personligt. Vi lægger vægt på at udfordre og støtte hver enkelt elev, så de forlader skolen med et større selvværd og mod på deres videre rejse i livet.

Mejlby Efterskole

Nordjylland

Fælleskab og ligeværd er vigtigt for os, og på Mejlby Efterskole møder du nærværende og autentiske voksne, som støtter såvel din faglige som personlige udvikling.

Vi tilbyder et trygt læringsmiljø på niveaudelte hold, som alle arbejder frem mod Folkeskolens prøver. I den boglige undervisning benytter vi iPads som IT-hjælpemiddel.

På Mejlby Efterskole har vi supergode linjefagsfaciliteter, og vi har et særdeles bredt tilbud af spændende muligheder. For eksempel ny idrætshal, mulighed for at gå til jagttegnsprøve, træværksted, hestehold, landbrugslinje og kreativ linje.

Nislevgård Efterskole

Fyn

Nislevgård Efterskole er for dig, der ønsker masser af sport og motion
  • Nislevgård er en ordblindeefterskole for normalt begavede unge med læse- og skrivevanskeligheder
  • Undervisning på Niveaudelte hold i dansk, matematik og engelsk
  • I gennemsnit lidt under 8 elever på skolens danskhold
  • Vi tilbyder Folkeskolens 9.- og 10. klasses afgangsprøver (FP9 og FP10)
  • Beliggende 15 km. nord for Odense

Nørbæk Efterskole

Midtjylland

Vi optager hvert år 96 elever, som alle har svært ved at læse og/eller skrive.

Nørbæk Efterskole har i over 50 år været en skole for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Bortset fra det er de ligesom alle andre teenagere. Så hvis du har lyst at få særlig støtte i det faglige og samtidig få et år fyldt med oplevelser, udfordringer, kammeratskab, smil og latter – så er Nørbæk måske noget for dig.

Rågelund Efterskole

Fyn

Rågelund Efterskole er en lille, hyggelig efterskole 7 km. fra centrum af Odense.

Vi henvender os til normaltbegavede unge i alderen 14 til 18 år med læse- og staveproblemer.
Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøver (FP9 og FP10) og lægger vægt på et lille og trygt skolemiljø. Undervisningen foregår på niveaudelte hold, og der tilbydes et bredt udvalg af spændende valgfag.
Rågelund Efterskole har plads til 94 elever, som bor på to- og tremandsværelser på fem forskellige bo-afdelinger.

Ryå Efterskole

Nordjylland

Vi tager imod unge med læsevanskeligheder fra hele Danmark.

Ryå Efterskole er en efterskole for ordblinde. Skolen er beliggende i Nordjylland, og vi har 8. 9. og 10. klasse. Vores fokus er på personlig og faglig udvikling. Hos os bliver du en del af vores spændende og aktive dagligdag.
På vores efterskole udvikler du dine sociale og faglige kompetencer – og bliver derfor hjulpet på vej til at gennemføre en ungdomsuddannelse senere i livet.
Spænd derfor sikkerhedsselen og gør dig klar til et mindeværdigt ophold, hvor du indgår i et stort fællesskab og opnår venskaber, som holder hele livet!

Sdr. Feldings Efterskole

Midtjylland

Vi lærer dig at bruge dine hjælpemidler, så du kan vinde kampen med bogstaverne – mens du får venner og oplevelser for livet.

At være ordblind er et vilkår. Det definerer hverken dig eller din fremtid. Men du skal være lidt modig og turde være sårbar. Du skal turde at træffe valg, og gå efter det, der passer til dig.

Måske kommer du aldrig til ligefrem at være stolt af at være ordblind.

Men du får en naturlig tilgang til at bede om hjælp, og det kan senere i dit liv være en vigtig og stor styrke.

Måske betyder din ordblindhed også, at du tænker lidt anderledes – fordi det er du nødt til at gøre, så det har du lært dig. At kunne tænke anderledes end andre, kan være en stor fordel når du lærer det. Du kan finde løsninger, andre ikke kan – og du har lært at bruge teknologiske hjælpemidler.

Når du kommer hos os og lærer at bruge dine hjælpemidler, oplever du formentlig et meget stort spring i læring. Et spring, der er så stort, at dine gamle klassekammerater ikke selv har oplevet noget lignende. For dig kan det betyde, at du senere i livet i andre situationer ved med dig selv, at sådanne spring er mulige – og derfor kan du gøre det igen.

Du skal måske arbejde lidt hårdere end andre – ligesom en professionel fodboldspiller.

Sjørringvold Efterskole

Nordjylland

ÆLOHA – Lille efterskole med linjefag i Surf, Ski, Islandske heste, Kunst og Idrætscross

ÆLOHA og Velkommen til Sjørringvold Efterskole.

Sjørringvold Efterskole ligger midt i det naturskønne Thy i nærheden af Danmarks bedste surfspot Cold Hawaii.Vi arbejder med fællesskabet som ramme for fede oplevelser og nye venskaber. Vi er en mindre efterskole, og det er en kæmpe fordel, da det giver et stærkt fællesskab mellem alle elever og lærere.

Vi har i mange år undervist ordblinde, og ved derfor, hvad du måske kæmper med. Det kan også være du ikke kæmper så meget, men bare gerne vil have en fed 8., 9. eller 10. klasse på efterskole. Vi sender hvert år elever videre i ungdomsuddannelse enten gymnasiel eller erhvervsuddannelse. Det har vi gjort i mere end 20 år.Vi har rigtig mange elever på SE der kommer for at få en fuld 8. eller 9. klasses eksamen. En af grundende til det er, at vi her på skolen ved alt om ordblindeværktøjer på MAC og PC. Nogen gange er det bare nemmere når man ikke hele tiden skal forklare, hvad det vil sige at være ordblind.Vi har tog og bus lige til døren, så det kan ikke blive nemmere. Glæder os til at møde dig.

Store Andst Efterskole

Sønderjylland

Store Andst Efterskole er er en ordblindeefterskole for normalt begavede unge
  • Vi har plads til 127 elever.
  • Vi tilbyder folkeskolen afgangsprøver (FP9 og FP10) og lægger vægt på faglig udvikling og tryghed for den enkelte elev. Vi har små hold i de store fag.
  • Vi arbejder målrettet med it-hjælpemidler, anderledes undervisningsformer, sund kost, sport og bevægelse – hver dag hele året.
  • Vi har fokus på fællesgymnastik, fysisk aktivitet og fællesskab. Vores udlandstur er en skitur til Østrig.

Vrigsted Efterskole

Østjylland

Skolens undervisning er tilrettelagt på små hold og er for elever, der er bagud i standpunkt i forhold til normalklassen.

Vrigsted Efterskole henvender sig til normaltbegavede elever i læse- og skrivevanskeligheder. Skolen lægger vægt på at give eleverne faglig og menneskelig styrke gennem boglig og praktisk undervisning, så de fortsat har mod på og lyst til at dygtiggøre sig i arbejde og uddannelse. Alle indføres i brugen af it-hjælpemidler.